Bruchetta med ostecreme

4 pers.

Ingredienser

4 skiver italiensk brød
2 fed hvidløg

5 tomater
½ dl frisk esdragon
saft og skal af 1 citron
3 spsk. olivenolie
salt, friskkværnet peber
et nip sukker

ostecreme:
150 g gedeost
½ dl piskefløde
50 g philadelphia ost
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skær et krydr i tomaterne. Bring vand i kog og dyp tomaterne i det i 8 sekunder. Tag dem straks op og læg dem i isvand. Fjern skind og kerner. Hak esdragon og bland den med tomat, 1 spsk. citronsaft, ½ spsk. citronskal og lidt olivenolie. Smag til med salt, friskkværnet peber og et nip sukker.

Ostecreme:
Blend eller rør gedeosten med fløden og flødeosten, til en jævn masse. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Rist brødskiverne, gnid dem med gennemskårne hvidløg. Fordel tomatblandingen på brødet og læg en skefuld ostecreme på hver.