Chokoladecookies

50 stk.

Ingredienser

9 dl mel
320 g mørk chokolade
225 g smør
3 dl rørsukker
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
2 æg

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 210 grader. Hak chokoladen fint. Rør smør og sukker sammen og tilsæt chokolade, salt, æg, bagepulver og til sidst melet. Rør det forsigtigt sammen. Rul dejen i 3 cm. tykke pølser og rul dem ind i film, som hviler i køleskab i 1 time.
Skær dejrullerne i 1 cm. tykke skiver og læg dem på en bageplade. Sæt dem i ovnen og skru ned til 175 grader, bag i 12 minutter. Afkøl kagerne på bagerist.