Tærte med citronmarengs og vaniliesauce

4-6 pers.

Ingredienser

Mørdej:
125 g bagemarcipan
1 nip salt
125 g smør
1 æg
3½-4 dl hvedemel

Citroncreme:
4 æg
revet skal af 3 citroner
saft af 4 citroner
3 dl sukker
125 g smør

Marengs:
4 æggehvider
2½ dl sukker
revet skal af ½ citron

Vaniliesauce:
1 stang vanilie
1½ dl sødmælk
1½ dl piskefløde
4 æggeblommer
3/4 dl sukker

Fremgangsmåde

Mørdej:
Alle ingredienser skal have stuetemperatur. Kom marcipan og salt i en foodprocessor. Kør til massen er smidig. Tilsæt smør i små stykker. Kom æg og tilsidst mel i. Kør ikke for meget med dejen, efter at melet er kommet i. Dejen kan også bare samles med hænderne. Lav en dejkugle og pak den ind i film. Læg dem i køleskab i 2 timer.
Rul dejen ud mellem 2 stykker film med mel, så diameteren er 2 cm. større end formens. Fjern det øverste lag film og vend dejen op i formen. Tryk den forsigtigt ud, ved at bruge filmen og fjern så filmen. Skær kanterne til og sæt formen i fryseren i 1 time.
Forvarm ovnen til 200 grader. Når tærtebunden har stået 1 time, så prik den med en gaffel og sæt den i ovnen, skru ned til 175 grader og bag i 8-10 minutter.

Citroncreme.
Hæld alle ingredienser i en gryde og lad dem koge op. Lad det småkoge til en tyk creme under konstant piskning. Si kerner og skalrester fra og lad den køle af under tætsluttende film – så danner den ikke skind.

Sæt et vandbad over. Pisk æggehvider, sukker og citronskal i en glasskål, som passer i gryden. Pisk, til sukkeret er smeltet. Marengsen må ikke føles grynet, tjek med en finger. Tag skålen op af vandbadet og pisk massen til en fast marengs med en el-pisker. Stil den til side et køligt sted.

Vaniliesauce:
Kog mælk og fløde op med vaniliestangen, der er delt på langs. Rør æggeblommer og sukker sammen i en skål. Si halvedelen af mælk-flødeblandingen over, mens der konstant piskes. Hæld det tilbage i gryden og pisk i det over svag varme til den tykner. Den må IKKE koge!! Si cremen over i en skål og stil i køleskab.

Forvarm ovnen til 275 grader (grillvarme). Fordel citroncremen i tærten og dæk med marengs. Sæt formen øverst i ovnen til marengsen tager farve – HOLD ØJE – det går hurtigt!! Server med vaniliesauce.