
4 pers.
Ingredienser
32 tigerrejer uden skaller og tarm
1 glas hvidvin
2 dl rødkål, fintsnittet
1 dl gulerødder i julienne
½ dl kinaradise i julienne
lidt feldsalat
lidt frisk spinat
lidt rucola
Peanutdressing:
5 spsk. risvin
1 tsk. syltet chili, hakket
3 spsk. sukker
3 spsk. soya
1 dl jordnøddeolie
lidt usaltede jordnødder, finthakkede
Fremgangsmåde
Dressing: Bland alt undtagen olie og jordnødder. Rør olien i lidt ad gangen og vend tilsidst jordnødder i.
Kog rejerne i hvidvinen i ca. 2 minutter. Mariner salatbladene i ca. halvdelen af dressingen og fordel dem på tallerkner.
Mariner grønsager og tigerrejer i den anden halvdel af marinaden og fordel blandingen ud over salaterne. Server med godt brød til.