Æggekage med squash og rødløg

4 pers.

Ingredienser

1 squash
200 g champignon
2 rødløg
10 æg
150 g revet emmentaler
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skær squash i tykke skiver og halver dem. Skær champignon i kvarte og rødløg i tynde både. Steg grønsagerne i olivenolie i ca. 5 minutter.
Pisk æggene let sammen og tilsæt osten (gem lidt til pynt). Krydr med salt og friskkværnet peber og hæld massen på panden til grønsagerne. Lad den stivne ved svag varme. Sørg for at kanterne ikke sætter sig for fast. Når æggemassen er gylden og fast i bunden, vendes den og steges færdig på den anden side.
Lad den afkøle lidt, inden den pyntes med resten af osten og serveres med en grøn salat.

Den nemmeste måde til at vende æggekagen er ved at lade den glide over på et stort låg. Læg så panden over låget og vend hurtigt rundt.