Speltbrød med birkes

1 brød

Ingredienser

2 dl kærnemælk
3 dl vand
10 g gær
1 spsk. fint salt
1 spsk. olivenolie
2 spsk. blå birkes
225 g sigtet speltmel
125 g grov speltmel
400 g hvedemel

Fremgangsmåde

Hæld kærnemælk og vand i en skål og opløs gæren. Tilsæt salt, olie og birkes. Rør sigtet speltmel, grov speltmel og hvedemel i væsken. Rør dejen i ca. 10 minutter på en røremaskine. Hvis der ikke haves en røremaskine, så brug en el-mikser med dejkroge. Dejen skal være fast, men klistret som en tyk grød.
Dæk skålen til med film og stil den i køleskab natten over.
Vip forsigtigt dejen over på en bageplade. Tænd ovnen på 250 grader og lad brødet hæve tildækket, mens ovnen bliver varm. Stil et ovnfast fad med vand i bunden af ovnen. Bag brødet i 10 minutter. Sænk varmen til 200 grader og bag brødet i yderligere 25 minutter. Afkøl brødet på en bagerist.