Kylling med balsamico

4 pers.

Ingredienser

½ dl mel
salt, friskkværnet peber
4 kyllingebrystfileter, halverede
2 spsk. olivenolie
1 rødløg, halveret og skåret i tynde skiver
2½ dl hønsebouillon
2 spsk. balsamico
2 tsk. frisk timianblade

Fremgangsmåde

Bland mel, salt og friskkværnet peber i en dyb tallerken. Vend kyllingestykkerne i blandingen og ryst overskydende mel af.
Opvarm olien i en stor gryde og kom kyllingestykkerne i i 10 minutter indtil de er gyldne og gennemstegte, vend dem 1 gang. Læg dem på en tallerken og hold dem varme.
Hæld løg i gryden og svits i 1-2 minutter. Tilsæt bouillon, balsamico, timian, salt og friskkværnet peber. Lad det komme i kog og rør i det af og til, kog i 7 minutter til løgene er bløde og saucen er tyk og sirups-agtig. Hæld det over kyllingestykkerne og server.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik