3 stk.
Ingredienser
3½ dl lunkent vand
25 g gær
2 tsk. salt
2 tsk. flydende honning
250 – 500 g fuldkornshvedemel
lidt smeltet smør til formen
Fremgangsmåde
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og honning. Ælt fuldkornshvedemel i lidt ad gangen, til dejen er glat og smidig. Den må endelig ikke blive for tør. Stil dejen tildækket til hævning i ca. 1 time.
Slå dejen ned på et meldrysset bord og del den i 3 lige store dele. Form dem til flutes og læg dem i en smurt flutes form. Dæk flutes med et fugtigt klæde og lad dem hæve et lunt sted i 1 time.
Rids flutes, spray dem med vand og bag dem i en forvarmet ovn ved 250 grader i ca. 15 minutter. Åbn ovndøren og spray flutene med vand endnu engang, når ca. halvdelen af bagetiden er gået.