Asiatisk kyllingesalat

4 pers.

Ingredienser

500 g kyllingebrystfilet
2 spsk. ketjap manis
250 g groft udskårne grønne asparges
1 gulerod
100 g sukkerærter
100 g bønnespirer
160 g kinakål, skåret i strimler
2 mellemstore løg, finthakkede
2 spsk. ristede mandelflager
1 spsk. ristede sesamfrø

Dressing:
2 spsk. soyasauce
2 spsk. riseddike
½ tsk. friskrevet ingefær
1/4 tsk. wasabi

Fremgangsmåde

Steg kyllingekødet på en pande til det er godt brunet på begge sider og næsten gennemstegt. Tilsæt ketjap manis og forsæt bruningen, indtil kyllingen er karameliseret og gennemstegt. Tag kødet af panden og dæk det til med folie, lad det afkøle. Gem den kødsaft der er tilbage. Skær kyllingekødet i tykke skiver.
Kog eller damp asparges til de er møre og lad dem dryppe af.
Skær gulerod og sukkerærter i meget tynde strimler. Bland asparges, gulerod, sukkerærter, spirer, kinakål og løg i en stor skål. Læg kyllingekødet og kødsaften øverst. Dryp dressingen over salaten og drys med mandelflager og sesamfrø.
Dressing:
Bland ingredienserne i en beholder med skruelåg og ryst godt.