
Hurtig mad, med god smag.
Ingredienser
2 løg, grofthakket
margarine til stegning
400 g pølser i skiver
1½ spsk. mel
3-4 dl bouillon
2 tsk. soya
3/4 dl tomatpure
1 syltet grøn agurk i tern
3-4 spsk. creme fraiche
Fremgangsmåde
Svits de hakkede løg i fedtstof i en gryde. Tilsæt pølseskiverne, drys melet over, rør og tilsæt bouillonen. Lad retten koge nogle minutter. Kom soyasauce og tomatpure i og lad den koge yderligere 10 minutter. Bland agurketerningerne i. Smag til og fordel creme fraiche over. Server med løse ris.