Skøn suppe med basilikum

Ingredienser

2 porrer
2 spsk. smør
1 løg, skåret i skiver
7 dl hønsebouillon
1 stort bdt. basilikum, kun bladene
11/4 dl piskefløde
salt, friskkværnet peber
citron i både

Fremgangsmåde

Skær porrerne igennem på langs og skyl dem. Snit dem i tykke skiver og lad dem dryppe af.
Smelt smørret i en gryde og kom løg- og porreskiver i. Lad dem stege uden at de bliver brune, men klare. Tilsæt bouillon og skru op for varmen til det kommer i kog. Skru ned igen og lad suppen simre under låg i 5 minutter.
Sigt suppen. Kom porre og løg i blender og kør til en cremet konsistens. Lad blenderen køre mens så meget af suppen tilsættes, så der fåes en jævn pure. Kom basilikumbladene i blenderen og kør, til det hele er blendet sammen. Varm op igen og rør fløde i. Smag suppen til og kom evt. mere piskefløde i. Smag til med salt, friskkværnet peber og presset citron.