Amaretti

36 stk.

Ingredienser

250 g marcipan
2½ dl sukker
2 store æggehvider, stuetemperatur
36 røde eller grønne cocktailbær eller hele mandler

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader. Læg bagepapir på 2 bageplader.
Blend marcipanmasse og sukker i en foodprocessor eller pisk med en el-pisker, til massen er totalt sammenblandet. Tilsæt æggehviderne og forsæt piskning til en lind konsistens.
Tag en smule dej og rul den til en kugle. Gør evt. hænderne våde i lunkent vand, så dejen ikke hænger i. Læg de små dejkugler på bagepladen og forsæt med resten af dejen. Læg dejkuglerne med ca. 2½ cm. afstand. Tryk et cocktailbær eller en mandel ned i toppen af hver kugle.
Bag mandelmakronerne 18-20 minutter, til de er lysebrune. Lad dem køle af på bagepladen og løft dem så over på en bagerist med en paletkniv. Lad dem køle helt af. Opbevares i en lufttæt dåse.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik