Pesto kylling

Lækker hovedret med kylling indsvøbt i bacon, hvidløg og pesto serveret med frisk pasta og pesto sovs.

Opskriften er til to personer

Ingredienser

2 kyllingebryster
1 pk. bacon
grøn pesto
hvidløg
fløde
mælk
marizena jævner
champignoner
peberfrugt
olie
kyllingefond

Fremgangsmåde

Steg kyllingen i en smule hvidløg til det er næsten færdigt – læg 4 stykker bacon tæt op af hinanden og påfør derefter pesto og presset hvidløg i olie og pak kyllingebrystet ind i baconen – gør det samme med det andet bryst. Tag et ildfast fad, hæld olie i, snit nogle champignoner og nogle peberfrugter og læg dem i fadet – læg derefter kyllingen i fadet. Bag dem i ovnen på 200 grader til baconen er sprød.

Lav en fløde/mælkesovs med kyllingefond, hvidløg og pesto og smag til med salt og peber.

Kog derefter pastaen.

Til retten kan evt. bruges flute eller andet sjov.

Go’ fornøjelse

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik