Lige siden de første efterskoler dukkede op i 70’erne, har de hjulpet unge mennesker med at udvide deres horisont og arbejde på deres egen personlige udvikling. Skolerne var tæt relaterede til højskolerne, og delte mange af de samme missioner. Primært handler det om, at man mener de unge skal lære mere, end bare det faglige materiale. Selvfølgeligt er det vigtigt, at kunne regne og stave – men hvad med de store spørgsmål her i livet? Uanset hvor mange matematiske formler man kan fyre af, eller hvor korrekt ens komma er sat, så kan den viden ikke alene bruges til at finde vores plads her i tilværelsen.
Man kan se den traditionelle skole og skolegang som ét langt samlebånd. Hvert niveau har til formål at indsætte de rigtige elementer i de børn, der sendes igennem. De lærer at sidde stille, og række hånden op hvis de har spørgsmål. De lærer at kunne kigge på et ur, og se hvad klokken er. De lærer at læse og skrive, og de lærer at lægge tal sammen, og trække dem fra hinanden igen. Hele tiden bevæger de sig hen af samlebåndet, som en lang række identiske væsener, for til sidst at komme ”færdige” ud på den anden side. Men hvad er dette ”færdige” produkt? Det kan dårligt kaldes for et helt menneske. Det er primært et færdigudviklet tandhjul, der passer ind i den produktionsmaskine, som vores samfund er i dag. Man ved hvad klokken er, og kan derfor møde ind til tiden. Man ved at man skal gøre som cheferne siger, og at man skal spørge dem om lov til ting. Man kan udføre sit arbejde i 8 timer hver dag uden at brokke sig. Fuldstændigt som dine kolleger, og som alle de andre tandhjul i systemet.
Der er ikke noget galt i, at være en del af et produktivt system. Men der er noget galt i, ikke at være mere end det. Alle har potentiale til så meget mere, end bare at bytte deres tid for penge. Vi har brug for mennesker der stiller de rigtige spørgsmål, tænker uden for boksen og udfordrer status quo.
Og det er her, efterskolerne skiller sig ud. Bare tag ud til efterskolernes dag og se det for dig selv: en masse unge mennesker, med en livsglæde du ikke ser på en dansk folkeskole eller arbejdsplads. Snak med dem, og se hvordan samtalen hurtigt bevæger sig ind på tunge og spændende filosofiske emner. Spørg dem om deres drømme, og hør hvordan de passioneret fortæller om ting, der intet har at gøre med karriere eller børn. Efterskoler og højskoler er de uddannelsesinstitutioner vi har tilbage i Danmark, hvor der fokuseres på at skabe det hele menneske. Det er kun her, det faglige ses som et element af ens dannelse, og ikke det hele.
