Der er ikke noget der forarger gamle mennesker mere, end når de hører unge mennesker bruge grimme bandeord. Jo større aldersforskellen er, jo mere bliver der rynket på næsen af tingene. Det interessante er dog, at der faktisk ikke er så stor forskel igen, på mængden af bandeord der bliver brugt igennem en livstid. De fleste mennesker bander mere i deres unge år, end de gør når de bliver ældre, men frekvensen af bandeord har faktisk mere at gøre med, hvem vi socialiserer med på det givne tidspunkt.

Selv gamle mennesker har en tendens til at bande. Det er dog mest når de er sammen med folk de har kendt siden de var unge. Det tyder altså på, at bandeord er associeret med kommunikation med bestemte mennesker. Hvis bandeord var en stor del af vores kommunikation med en bestemt person, så er der gode chancer for, at det vil forblive sådan hele livet. Den eneste undtagelse er, når andre mennesker kommer ind i samtalen. To ældre mennesker, der normalt ville bruge relativt mange bandeord hvis de var alene, bruger typisk ingen bandeord hvis der er en ung person til stede. De unge derimod laver typisk ikke den samme stærke adskillelse. Deres kommunikationsstil ser ud til at være mindre afhængig af den person eller gruppe de kommunikerer med. Selvfølgeligt bander de typisk mindre overfor autoritetsfigurer end de gør overfor deres venner, men det ser ud til at være igennem en anden mekanisme. Det er naturligt for de ældre mennesker ikke at bande overfor størstedelen af mennesker. Men for den unge er det en aktiv proces der skal til for, at undertrykke bandeord i kommunikationen. Nogle unge bander mere end andre, men det lader til at frekvensen har mere at gøre med deres kommunikationsstil end med publikummet.

På sin vis er de unge altså mere ”ærlige” i deres kommunikation: den er en mere direkte afspejling af deres indre verden, mens den ældre i langt højere grad tager højde for, hvem modtageren er.

Men hører bandeord overhovedet hjemme i det danske samfund? Hos menigmand er der delte meninger, men i de videnskabelige kredse er konklusionen klar. Bandeord har et formål. Vi kan endda se på hjerneskanninger, at bandeord aktiverer en helt anden del af hjernen, end alle andre ord gør. Vi er altså specielt indrettet til at bruge bandeord i vores kommunikation. Typisk til at understrege ting.

Vi ønsker selvfølgeligt ikke at se bandeord når vi læser en energimærkning af hus. I princippet kunne bandeord understrege ting i energimærkningen, men der er ét problem med det. Bandeord er nemlig typisk udtryk for en personlig mening. Bandeord kan bruges til at forstærke holdninger; Ikke til at forstærke fakta. Når det kommer til et professionelt og objektivt dokument som en energimærkning eller en tilstandsrapport, så hører (forstærkede) personlige meninger ganske enkelt ikke hjemme. Men i daglig kommunikation kan det være brugbart.