Græsk tærte

Ingredienser

Mørdej:

  • 75 g (1¼ dl) grahamsmel
  • 175 g (3 dl) hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 125 g smør
  • 4 spsk vand

Fyld:

  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 spsk olivenolie
  • 300 g hakket oksekød
  • 1 tsk timian
  • 1½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1 dåse flåede tomater
  • 150 g fetaost (evt. gedefetaost)
  • 3 æg
  • 1½ dl fløde 13%
  • 50 g sorte oliven uden sten

Græsk tærte

Mørdej: Lav dejen – eventuelt i en foodprocessor. Rul dejen ud og beklæd en 26 cm metaltærteform med løs bund med den. Prik dejen med en gaffel.

Sæt tærtebunden i en kold ovn. Indstil på 200° og bag i cirka 20 minutter

Fyld: Hak løg og hvidløg i foodprocessoren og snit peberfrugten. Svits grønsagerne i olivenolie, tilsæt kødet og svits blandingen under omrøring. Tilsæt krydderier.

Fordel den let afkølede fars på den bagte bund. Hæld væden fra tomaterne, hak dem groft og fordel dem over kødet. Bland feta, æg og fløde i foodprocessoren. Tilsæt oliven og lad maskinen køre i endnu nogle få sekunder. Hæld blandingen over fyldet.

Sæt tærten tilbage i ovnen ved 200° i cirka 25 minutter. Sluk ovnen og lad tærten stå ved eftervarmen i 10 minutter.

Græsk tærte tilføjet af Josephine.

Se mere her: Guidemojo

Tidligere artikelPastinaktærte med tørrede tomater
Næste artikelSå er det Grill-tid!