Fiskepaté med krabbekød
Ingredienser
- 1 bdt dild
- 1 bdt purløg
- ½ bdt persille
- 500 g sejfilet
- 250 g crabfish (frosne krabbestænger)
- 1 tsk salt
- 2 spsk hvedemel
- 3 æg
- 3 dl piskefløde
- ½ tsk muskatnød
- ¼ tsk cayennepeber
Fremgangsmåde Fiskepaté med krabbekød
Hak krydderurterne i en foodprocessor. Skær sejfileterne i mindre stykker. Kom sej, halvdelen af krabbestængerne og salt ned i maskinen til krydderurterne og hak det. Tilsæt resten af ingredienserne, undtagen de sidste krabbestænger, og rør farsen 20 sekunder.
Beklæd en 1½ liters brødform med oliesmurt bagepapir. Kom halvdelen af farsen i formen. Læg resten af krabbestængerne på og dæk med den anden halvdel af farsen. Fold det overskydende bagepapir ind over farsen.
Sæt formen i nederste halvdel af en kold ovn. Indstil på 175 grader og bag i en time. Sluk ovnen og lad patéen stå ved eftervarmen i ti minutter.
Serveres med creme fraiche rørt med hakkede krydderurter.
Opskriften er inspireret af en ret fra min favorit Restaurant i Blåvand (hrskov.dk)