
Ingredienser
- 2-3 skiver hvidt (almindeligt) franskbrød
- 10 g margarine
Fremgangsmåde
Franskbrøddet, som gerne må være tørt og gammelt, skæres i terninger af passende størrelse. Margarinen smeltes og brunes ved stærk varme, og brødterningerne kommes i. Brød og mel er ting, som meget let brænder på, så der skal røres hele tiden. Når terningerne er lidt lysere, end man gerne vil have dem til at være, tages gryden af blusset. Der røres endnu et øjeblik, til gryden er kølet lidt.