Information om æbler

Rosaceae Malus domestica

Oprindelse:
Æbletræet trives bedst i et klima hvor træet kan få en hvile periode på mindst 2 måneder, derfor må man formode æbletræet stammer fra den nordlige del af Europa. Der er mange beskrivelser af æbler op gennem historien.
De gamle ægyptere plantede æbletræer ved Nilen, de gamle grækere dyrkede æbler og etruskerne og romerne dyrkede æbler. Vilde æbler har groet i Danmark siden tidernes morgen, men egentlig dyrkning af æbletræer begyndte først i middelalderen.
De første europæiske kolonisatorer bragte æbletræet med til Nordamerika, hvor de hurtigt bredte sig i de nordøstlige stater.I dag dyrkes æbler i tempererede egne over hele jorden.

Kendetegn:
Æblet er en 5 – 7 cm. rundagtig frugt, med et kernehus, hvor kernerne bliver brune, når æblerne er modne. Æbler har en tynd skræl, farven kan være alt fra grøn, gul ,rød, orange og gylden alt efter sorten.
Modne æbler skal være faste og sprøde uden trykmærker og brune pletter. Skallen må ikke være sej. Æbler der er dyrket i de områder hvor de er naturligt hjemmehørende er de bedste.

Anvendelse:
Æbler spises friske, som garniture til stegeretter, æblemos med peberrod, bruges i Salat Waldorf, som fyld i stegte ænder og gæs, i æbleflæsk, som æblemos til blodpølse, æbler er fremragende i karry retter, karrysild, bruges i tærter, æblekage, æblesuppe, æbleskiver, æbletrifli, indbagte æbler, æble beignet, æblegrød, fyldte æbler, æbler er fremragende til gele og marmelade, der kan laves en glimrende chutney af æbler.
Æbler bruges til most, juice, cider, eddike og calvados. Æbler kan tørres.
Find flere opskrifter og saftpressere her.

Bemærkninger:
Æbler har altid været brugt i Danmark, det gamle bondekøkken brugte dem på grød og i vælling, de blev brugt i slagtemaden, i finkerne og som æblemos til blodpølsen, stegt sammen med flæsk som æbleflæsk, kogt sammen med fedt, de blev indbagt i æbleskiverne.

I borgerskabets køkken, der opstod omtrent samtidig som indførelsen af komfuret ( ca. 1860 og fremefter ), blev æblerne brugt som halve æbler med svesker eller gele, som garniture til stegeretter, de store æbledesserter opstod også i dette tidsrum; bla. æblekage med rasp og flødeskum og æblecharlotte

Tidligere artikelÆblekage
Næste artikelKinesisk andebryst (lynstegt)