4 nemme måder hvorpå du kan pynte din have

Have

Når solen endelig er fremme, søger vi gerne udenfor i vores haver for at nyde aftensmaden, tage sol og hygge os med venner og familier. Foråret er over os, og det er derfor den tid på året, hvor mange af os begynder på det årlige havearbejde, hvor vi gør græsset og vores terrasser klar til sommeren. Vi giver dig her fire nemmere måder hvorpå du kan pynte din have op, og gøre den indbydende til sommeren.

 

Blomster og planter

Farverige blomster og udsprungne planter hører sommeren til, men for mange kan det godt virke som et uoverskueligt arbejde, at skulle gøre jorden klar og plante nye bede. For at kunne gøre arbejdet lidt lettere og måske mere dekorativt, kan du bruge havekrukker til formålet. Havekrukker er nemlig nemme at plante i, og du skal blot købe noget frisk jord og en blomst, så er du klar. Det smarte ved at plante i havekrukker er også, at du kan stille dem væk, når efteråret kommer uden at skulle bekymre dig om visne blomster i din have.

 

Gør terrassen ekstra hyggeligt

Terrassen er nok det sted, vi opholder os mest, når vejret tillader os at være udenfor. Det er her familien samles til middag, her vi læser en god bog, og her vi blot sidder og snakker og nyder det gode vejr. For at kunne gøre området endnu mere hyggelig og indbydende, kan du i første omgang starte med at fjerne det ukrudt, som måske har vokset sig vej op mellem stenene eller træbrædderne, og måske give underlaget en omgang vand og sæbe. Desuden kan du hænge lanterner og andre lys op, så du kan gøre sommeraftenerne længere til at kunne sidde udenfor og nyde endelig at kunne komme ud.

 

Klip din hæk og beskær dine træer

Da både efteråret og vinteren har været meget lang og hård, kan din hæk og dine træer måske godt klare en tur med hækkesaksen. Din hæk er altid flottest, når den står skarp og lige, og selvom den uskrevne regel siger, at du skal klippe din hæk inden Sankt Hans, er der jo ikke noget for at klippe den tidligere, så den står pænt hele sommeren. Samtidig kan du se om dine træer trænger til at blive beskåret, så de ikke stjæler for meget sol.

 

Fjern mos og plant nyt græs

Mange græsplæner har desværre en tildens til, at gro meget mos over vinteren. Du kan derfor bruge foråret på, at fjerne mos og plante nyt græs, så det står klar til sommeren. I stedet for at plante nyt græs, kan du også bruge rullegræs, som dog er en del dyre end at plante selv, til gengæld får du en perfekt, grøn græsplæne til sommeren.

Tidligere artikelTiden efter terminsdatoen
Næste artikelGode råd til tilbudsshopping