Livsstil og God Mad

3 gode råd til et madbudget på SU

Det er næppe en hemmelighed at mange studerende har svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk. Dyre studieboliger, et hav af studiebøger, forsikringer og meget andet, kan hurtigt dræne enhvers budget.

En af de første ting man sparer på er ofte maden som i Danmark også kan være relativ dyr, hvis man skal have noget ordentligt at spise. Man behøver dog ikke være lavet af guld, eller have forældre som hjælper til for at spise god og ordentlig mad som studerende – vi har samlet et par gode tips.

1: Køb varer på tilbud, og læg en plan!

Ja, det kan virke banalt at sige, men rigtig mange studerende handler fra dag til dag, og det gør det ofte meget dyrere at lave lækker mad. Sørg for at læg en madplan for ugen, så du ved hvad du skal handle og hvornår.

På den måde undgår du impulskøb, du slipper for at smide mad ud du ikke får brugt, og du kan gå på jagt efter de bedste tilbud. Du kan i rigtig mange tilfælde spare mange penge på kød og grøntsager, hvis du holder øjne og ører åbne. Mange dagligvarekæder har også en app, hvor du hurtigt kan finde de bedste tilbud.

Husk nu, kun at købe det du har brug for, eller varer der kan holde sig lang tid og evt. kan komme i din fryser. Madspild er dyrt og spild af ressourcer.

2: Lav mad sammen

Lav maden med din bedste buddy, veninde eller kæreste og der er rigtig mange penge at spare. Hvorfor tænker du måske? Jo, mange varer og portioner er ikke lavet til enkelte personer – men til familier. Derfor vil man tit opleve, at have mange rester tilbage, hvis man laver mad alene. Dette slipper du for, hvis du laver mad sammen med andre – og så gør det jo heller ikke noget, at man samtidig kan hygge sig med at lave maden, og selvfølgelig spise den

PS: Skal du have lidt goodwill fra dine forældre, eller svigerforældrene kan du med fordel invitere på en god hjemmelavet middag. Det behøver ikke koste mange penge, og så har du et par ekstra point på kontoen til en anden god gang!

3: Optimér dit budget

Den lidt mere kedelige del, men faktisk der var der er mest muligt at spare. Gennemgå grundigt dit budget og kontrollér at de ting du er tilmeldt er noget du bruger. Den helt klassiske er medlemskabet til fitnesscenteret, som du meldte dig til sidste år, men kun har brugt 3 gange. Tjenester som Netflix, HBO mv. er også noget som hurtigt kan dræne et SU-budget. Der er også rigtig mange penge at spare, ved at gennemgå sine forsikringer, mobil/internet abonnementer mv. – ofte kan du spare flere hundrede kr. pr. måned ved at skifte.

Kan du stadig ikke få råd til den mad du gerne vil lave, uanset hvor meget du sparer?

Den kender vi godt! De sidste 10 dage hver måned er en evig kamp om, at få de sidste få kroner på kontoen til at blive til mere end spaghetti ketchup, – og du har allerede sparet, hvor der spares kan. I det tilfælde er der nok ikke så meget andet at gøre, end at finde sig et relevant studiejob. Husk der findes mange typer af studiejobs, og det behøver ikke nødvendigvis være et kedeligt et af slagsen. På den måde kan du også møde andre studerende, som sikkert er i samme båd som dig.

Når du alligevel vil spare penge, så kan du også begynde at købe billige underbukser.

Opskrift på en god burger her

Læs endnu mere her

Exit mobile version